Jeg ser fra væggen
Som i gaderne kæmper vi
Denne verden er gået i krig
Det eneste, jeg har brug for, er dig i aften
Og jeg trækker en streg
Til dit hjerte i dag
Til dit hjerte fra mit
En linje til at holde os sikre
Helt igennem den opgående sol
Alle gennem de cirkulerende år
Du var den eneste
Hvem kunne have bragt mig hertil
Og jeg trækker en streg
Til dit hjerte i dag
Til dit hjerte fra mit
En linje for at holde os sikre
Og jeg trækker en streg
Til dit hjerte i dag
Til dit hjerte fra mit
Og bed om at holde os i sikkerhed
Se stjernerne nu bevæge sig
På tværs af himlen
Behold denne følelse
Sikker i aften
I tapetet af PJ Harveys musikalske karriere væver få sange en så rig fortælling som 'One Line'. Med en gribende blanding af metaforiske billeder og følelsesmæssig oprigtighed leverer Harvey et nummer, der krydser landskaberne af kærlighed, konflikter og den varige menneskelige ånd.
Den stoiske ro i 'One Line' modsiger dens dybde, da teksterne under overfladen artikulerer en fortælling om længsel og beskyttelse midt i turbulens. Nummeret taler til en kosmisk forbindelse knyttet til en jordisk virkelighed, der afspejler en delikat balance, som Harvey har mestret i sin sangskrivning.
Den åbner med en erindring om et første kys, et minde ætset på himmelhvælvingen, der skyder hen over himlen med en stjernes lysstyrke. I disse åbningslinjer sætter Harvey den æteriske scene for en kærlighedshistorie, der ikke er bundet af tid eller sted. Det er en kærlighed, der bliver et anker, et gennemgående element i kaoset i en verden, der 'alt er gået i krig'.
Den væg, Harvey taler om, adskiller hende metaforisk fra gadernes kaos, men følelsesmæssigt forbliver hun fanget i kampen. Muren kunne være en barriere for selvbeskyttelse eller en forhøjet platform for observation, men i sidste ende betyder den en skarp bevidsthed om den omgivende uro, mens den bevarer fokus på den elskede.
’Og jeg tegner en streg / til dit hjerte i dag.’ Disse ord symboliserer ikke kun en forbindelse, men også en proaktiv gestus for at sikre det bånd. Harvey foreslår, at midt i modgang og civilisationernes opkomst og fald ('All through the rising sun / All through the circling years'), er handlingen med at opretholde kærligheden bevidst, bevidst. Linen bliver en livline.
I en verden, der tilsyneladende er forpligtet til selvdestruktion, er Harveys linje en trods. Det er en vej, hun udstikker i kærlighedens navn, vel vidende at denne forbindelse besidder kraften til at overskride de begrænsninger, som verdens krise pålægger. Det er et vidnesbyrd om kærlighedens beskyttende kraft på baggrund af krig og konflikt.
Motivet med stjernelys, der skyder hen over himlen, går igen gennem hele sangen, symbolsk for både sjældenheden og storladenhed af den afbildede kærlighed. Stjerner, der ofte betegner skæbne og skæbne, spiller en rolle i Harveys sangskrivning som ubøjelige fyrtårne midt i konfliktens mørke flade.
Ved at tilpasse den kærlighed, hun værdsætter, med himmelsk bevægelse, giver Harvey en følelse af prædestination og varighed. Brugen af dette kosmiske billedsprog løfter sangens jordiske romantik til noget mere dybtgående, hvilket antyder et bånd, der ikke kun er skrevet i stjernerne, men et bånd, der er i stand til at overleve formørkelserne i livets mørkere øjeblikke.
Sangen krydser tiden, fra begyndelsen af et kys i en husket fortid til de 'cirkulerende år' i en igangværende saga. Fortællingen flyder ikke lineært, men spiraler, og fanger lyttere i Harveys tidsmæssige gobelin, hvor fortidens lidenskab bløder ind i nutidens kamp, og håbet om en fælles fremtid består.
Harveys lyriske rejse gennem tiden bekræfter, at selvom verden kan ændre sig på uventede og ofte voldelige måder, forbliver kærlighedens forbindelse uberørt. Årene kan cirkulere, krige kan rase, men den linje, hun trækker til sin elskedes hjerte, forbliver uberørt og ubesmittet.
Sangens omkvæd, med sit nedskårne, meditative omkvæd, 'Og jeg tegner en streg / Til dit hjerte i dag / Til dit hjerte fra mit / En linje for at holde os i sikkerhed', giver både melodien og mantraet til at bevare kærligheden. Det indkapsler essensen af 'One Line' - kraften i en enestående forbindelse til at modstå det kaos, der omgiver den.
Genlyd gennem sangen, genlyder disse linjer som en besværgelse, en besværgelse kastet af sangeren for at fremtrylle beskyttelse og nærhed på trods af afstanden. Sprogets enkelhed modsiger dets dybe indvirkning og tilbyder en øm beslutning, som lytterne kan bære, som en talisman, for at beskytte deres egne forbindelser mod verdens voldelige kræfter.